Vælger du at tage et sabbatår i udlandet kan det styrke dine sprogfærdigheder, din personlige udvikling og give dig tid til at finde ud af, hvad du gerne vil her i livet. Du kan på samme tid rejse og opleve verden samt få en masse nye venskaber og dele dine oplevelser sammen med. Du lærer også at stå på egne ben og skal løse alt selv, hvilket gør du bliver mere selvstændig.
Aktiviteter under et sabbatår i udlandet
Du kan vælge at lave frivilligt arbejde i dit sabbatår, enten på hospitaler, skoler eller andet. Dette giver dig et indblik i andre samfunds hverdag, mens du gør noget godt for andre mennesker der ikke er lige så privilegerede som man måske selv er. Andre vælger at tage i praktik i udlandet, for at forbedre deres personlige og faglige kompetencer, og prøve et internationalt job man måske altid har haft lyst til at prøve. Her kan du finde ud af hvad du gerne vil i forhold til uddannelse, hvis du ikke allerede ved det.
Der er også nogen der tager på udveksling, eller bor hos en lokal familie for en tid, så de kan få indsigt i deres traditioner og den kulturelle forståelse. Dette kan føre til livslange venskaber og en dybere kulturel forståelse. Der er også nogen der bruger deres sabbatår på at lære et nyt sprog eller forbedre deres eksisterende sprogkundskaber. Det kan også være man har lyst til at tage på backpacking tur, og opleve så mange forskellige steder som muligt på en billigere måde end en planlagt rejse med hotel osv.
Lær Praktiske Færdigheder: Du kan også vælge at tage på en guideskole, Her lærer du en masse ting du kan bruge videre i dit liv, både i forskellige jobs og livssituationer. Du lærer at kommunikere og håndtere stressede situationer, samt hvordan du leder en gruppe på den bedste måde. Kunne du se dig selv tage en guideuddannelse mens du er nede i varmen og oplever en masse ting mens du lærer noget? Så er guideuddannelsen noget for dig. Konklusion: Når du har sabbatår, møder du mange forskellige mennesker verden over, som kan gavne dig senere i arbejdslivet og på dit cv, da du kan få flere faglige og personlige forbindelser når du rejser verden rundt. Når man har rejst en masse, viser det ens kommende arbejdsplads at man kan stå på egne ben og har en kulturel forståelse globalt. Når man tilbringer tid væk hjemmefra, øger man selvstændigheden og selvtilliden. Det kan også fremme evnen til problemløsning og tilpasning i ukendte miljøer.